Unge Strunge tur/retur
– Kom på en tour de Hvidovre med årets store borgerforestilling
Unge Strunge tur/retur er en bus-teaterforestilling, der stopper på forskellige lokationer i Hvidovre, hvor en række historier og tableauer udfoldes. Det er blandt andet steder, som havde en betydning på godt og ondt for digteren og bysbarnet Michael Strunge. Men forestillingen er ikke en biografisk fortælling om Strunge, men snarere en rejse ind og ud gennem en by, der som så mange andre forstæder har sin helt egen dagsorden, rytme og skønhed. Det bliver sjovt, rørende og hudløst, og selvfølgelig meget Hvidovre-poetisk.
Som borgerforestilling udgør over 70 medvirkende borgere fra Hvidovre og Vestegnen forestillingen sammen med professionelle skuespillere i hold på 30 aktører per forestilling. Der er gratis entré for borgere i Hvidovre, og antallet af billetter er begrænset i teaterbussen.
Vigtig info om forestillingen:
Forestillingen starter og slutter på teatrets to scener.
Publikum bliver derefter kørt rundt til forskellige lokationer i Hvidovre i en bus.
Der vil være lokationer med af og påstigning fra bussen.
SPILLEDAGE
Tir. – fre kl. 19
Lør – søn kl. 14 & 17
ALDER
Fra 7 år
VARIGHED
Forestilling under udvikling