Med Tobias Nilsson

Fejl og forglemmelser kan ske for den bedste, men hvis det sker, skal det helst foregå uden, at publikum opdager det. Dertil er vores teater udstyret med suffli, for at hjælpe med vores replikker, samt backstageskærme, der viser hvad der foregår på scenen i løbet af forestillingen, sådan at man ved, hvornår man skal gå på. Eller gør man..?

Til HVAS’ 60 års jubilæums forestilling, den danske klassiker Erasmus Montanus, havde jeg æren at spille Rasmus Berg, eller Erasmus Montanus, som han kommer til at kalde sig selv. I en underholdende scene, diskuterer Erasmus’ kommende svigerfar, Jeronimus, med Jesper Ridefoged, om de tossede idéer Erasmus er ved at bringe til byen, såsom at jorden er rund, og andet ukristeligt.

Her skal Erasmus så komme på scenen, og ganske uvidende afbryde dem i deres snak. Sagt og gjort, jeg står klar bag scenen, så jeg kan høre replikkerne, og se med på den lille skærm. På et tidspunkt bliver de begge helt stille, og efter lidt tid begynder jeg at undre mig over at sufflien ikke hjælper dem videre, så scenen kan fortsætte. Der går yderligere lidt tid i fuldstændig stilhed, jeg kan ikke huske hvor længe, men så slår det mig pludseligt som etlyn fra klar himmel – de har jo sagt deres stikord, og det er mig de står og venter på!

Jeg kan love at jeg kom raskt farende ind på scenen, og gjorde mit bedste for at lade som om ingenting var sket. Gad vide om nogen opdagede det..?