Vi giver ordet til Tobias Nilsson som var med da vi vores medlemmer til reading på et stykke udviklet i et samarbejde mellem Hvidovre Amatørscene og Glostrup Amatørscene. Det fandt sted i marts i år, men en god historie bliver aldrig gammel 🙂
Da Hvidovre Amatørscene og Glostrup Amatør Scene i tidernes morgen besluttede sig for at blive dus med hinanden, så tror jeg ikke at nogen kunne forudse lige præcis hvad det ville kunne komme til at indebære for nogen af scenerne, udover at det ville være meget sjovt med fælles hygge en gang i mellem så klart.
Hygge blev der tid til, og bliver det igen, men vi har også hjulpet hinanden på et mere praktisk plan. For eksempel, så spillede GAS i 2015 forestillingen Natmandens datter, hvori de havde brug for statister til at fylde bylivet ud. Ind trådte Louise Frydendahl Ladefoged, en spirende ung dramaturg fra HVAS. I stykket spillede også Jesper Haller, en garvet, moden dramatiker, der havde nogle ting gemt i skuffen.
Dette første møde mellem de to, var startskuddet, og grunden til at vores to scener igen mødtes en tidlig forårsaften i 2016.
Det faldt sig nemlig sådan, at Louise og Jesper faldt i snak, og Louise fik sagt at hun gerne ville kigge nogle af Jespers uafsluttede tekster igennem, for at se om hun kunne komme med nogle forslag til hvordan de kunne blive videre udviklet. Det første stykke hun kastede sig over var Preben, Torben, tiden og vandet, et stykke om to brødre i et kolonihavehus, deres møde med en dame fra kommunen, og en hel masse andet.
Efter flere diskussioner, og mindst lige så mange omskrivninger, så hedder stykket nu Pas på Torben, og handler om to brødre i et kolonihavehus, og deres møde med en dame fra kommunen. Uden en hel masse andet.
Det bringer os op til den tidligere nævnte forårsaften, hvor GAS havde stillet en scene til rådighed, og Jesper og Louise havde inviteret medlemmer af begge scener til en reading af stykket. For dem der ikke ved det, så er en reading en fremvisning af teksten, udført af skuespillere på en scene, på et stadie hvor de stadigvæk går med manus i hånden, og uden nogle direkte instrukser. Det er for tekstens skyld, sådan så at dramatikeren og en eventuel instruktør bedre kan se hvad der virker, og hvor der kan strammes op. Resten af os var der for hyggens skyld.
Og hyggeligt var det! De tre skuespillere var Frank F. Jensen og Gitte Kahlke fra GAS, samt Jens Bjerrum fra HVAS, og taget i betragtning af hvilket niveau det hele foregik på, så spillede de udmærket. Det var nemt at se at de, ligesom resten af os, en gang i mellem skulle ha et par sekunder til at få grinet af, men det var helt i orden. Pas på Torben er nemlig en komedie. En kulsort en af slagsen, med islæt af samfunds satire, og andre, mørkere ting, men ikke desto mindre en komedie. Hvis du altså vel at mærke spørger denne skribent.
For dem der ønsker at opleve stykket selv, så vil jeg ikke gå i for mange detaljer med handlingen, men vil nøjes med at sige at oplevelsen er værdig et besøg, eller flere. For der vil blive arbejdet videre på sagen, det lovede dramatikeren og dramaturgen eftertrykligt til den efterfølgende snak, hvor alle fik lov til at byde ind med sin mening om det vi havde set, over lidt frugt og drikke.
Det er skønt at se hvordan to konkurrerende scener, om man så må sige, kan arbejde sammen i en så nyskabende proces som det her, og være vidne til så flot en blomst som samarbejdet er ved at dyrke.
Jeg er sikker på at jeg taler for alle, når jeg siger at vi ser frem til det færdige resultat af Pas på Torben, og videre samarbejde i fremtiden!