Med Margit og Louise Frydendahl Ladefoged

Sidste år skulle vi lede i kostumerummet efter nogle kostumemønstre. Det var vinter, og køligt nok til at andre end mennesker havde søgt indenfor. Efter at have siddet derinde i noget tid, bemærker vi begge en lille skygge nede på gulvet. Louise kigger ned, og får øje på en ganske levende mus. Da hun åbenbart aldrig har set en levende mus brøler hun af bar overraskelse “EN MUUS. EN RIGTIG LEVENDE MUUUUS!” og hopper ned fra den stol hun sidder på. Det lille pelsede dyr sætter den lange pote foran, og løber ud i mødelokalet. Vi når begge to at tænke, at dén kan vi da fange, og stormer efter den mens vi råber af den. Lige det, der får enhver vild mus til at standse op jo .

Nå, men kræet piler ud i foyeren og køkkenet med to gumpetunge og meget støjende damer lige bag sig. Musen nåede desværre i dækning, men ingen af os så hvor.

Vi fik lidt motion og en god griner . Der er nok ikke nogen af os, der er gået glip af store karrierer som skadedyrsbekæmpere . Til gengæld fik vi musen ud af kostumerne, hvor den helst ikke må føle sig hjemme. En hver kostumiers skræk er, at mus henter redemateriale i kostumerne.